Bogstaver på Frederik den Tredies blymønter

På en del Trankebar blymønter fra Frederik den tredie er der bogstaver på bagsiden. Der har været forsøgt flere forklaringer på disse bogstaver. Her er min teori om bogstaverne.

Først en oversigt over de 41 forskellige blymønter som kendes fra Trankebar fra Frederik den tredie. De har som forside et kronet F 3. De kan efter bagsidemotiv deles i tre grupper:

• 1. De første 13, som er dateret gennem årstal på en del af mønterne. Rækkefølgen på dem ligger fast på grund af mange overprægninger.

• 2. De næste 14, som alle har motiver som er provinsvåben eller andre motiver fra et rigsvåben. Det er provinsvåben som norsk løve, islandsk stokfisk, holstens nældeblad og så videre.

• 3. De sidste 14 med bogstaver på bagsiden. De har de samme motiver fra provinsvåben, som har været brugt i gruppe 2, men nu med et eller to bogstaver tilføjet.

Gruppe 1 med de første 13 blymønter fra F 3 vil ikke blive behandlet her. Deres udmøntningsår og udmøntningsrækkefølge er helt kendt takket være overprægninger og mønter med årstal. De stammer fra årene 1648 til omkring 1653.

Gruppe 2: Hvis man ser på en speciedaler fra Christian IV, for eksempel den fra 1608, så har den på bagsiden 13 skjolde med provinsvåben. Det er disse provinsvåben man finder på bagsiderne af de næste blymønter fra Trankebar: De tre unionskroner, Islands stokfisk, Ditmarskens rytter, Norsk løve, Holstens nældeblad, Gotlands lam, Vendisk lindorm, Delmenhorst kors, Gotisk løve, Ni hjerter. Yderligere er der tre bagsider: Krone, Elefant og Blomst. Disse er ikke provinsvåben, men krone og elefant findes også ofte på speciedaleren. Blomsten findes på nogle af Christian IV's mønter, som for eksempel speciedaler 1597 (H:46) og 2 kroner 1618 (H:105). Det er sandsynligt at en speciedaler eller andet med det danske rigsvåben har været forlæg til bagsiderne på mønterne i gruppe 2.

Gruppe 3: Mønter med bogstaver. Motiverne er de samme som i gruppe 2. Nu genbruges motiverne med et eller to bogstaver tilføjet: Islands stokfisk A, Gotlands lam b, Ditmarskens rytter C og så videre.

Gruppe 3's mønter med bogstaver er spændende og de har givet anledning til forskellige teorier om betydningen af bogstaverne. Kan det være møntmester-initialer? Har nogen af bogstaverne religiøs betydning? Det har været foreslået om kors mellem JO.

Det er sansynligt at bogstaverne er sat på mønterne for at kunne genbruge bagsidemotiverne. Bogstaverne er anvendt næsten i alfabetisk rækkefølge.

Mønterne med bogstaver kommer i denne rækkefølge: Islands stokfisk A, Gotlands lam b, Ditmarskens rytter c, Delmenhorst kors e, Norsk løve E, Gotlands lam F, Norsk løve DG (eller DC), Slesvigs løve I, Norsk løve I, Kors JO, Blomst eV?, Islands stokfisk N, Holstens nældeblad O, Stormarns svane S.

Hvordan var forholdene i Trankebar da disse mønter blev slået?

Forbindelsen til Danmark var afbrudt i en længere årrække på grund af krigen med Sverige, som havde lammet og ruineret Danmark. Der kom ingen skibe til Trankebar fra Danmark i de 26 år fra 1643 til 1669. Da skibet Færø ankommer i 1669 er det det første og det eneste skib der kommer fra Danmark til Trankebar i Frederik III regeringstid. Antallet af danske i kolonien faldt år for år.

I 1655 blev Eskild Andersen Kongsbakke kommandant på Dansborg. Han var kommet til Trankebar i 1643 som menig. Han var avanceret til konstabel og kvartermester på Dansborg. Da den sidste danske officer i Trankebar, Poul Hansen Korsør dør i 1655, valgte besætningen Eskild Andersen til ny kommandant. Trods mangel på mandskab og ressourcer får Eskild Andersen handelen igang med Bantam på Java og Macassar på Celebes. Han genoptager kaperkrigen mod Bengalen og tager flere gode priser.

Nayken af Tanjore prøver at udnytte de danskes svækkede position til at afkræve flere penge. Under en konflikt med Tanjore modstår Trankebar en ni måneder lang belejring. Hidtil har det været Dansborgs kanoner der holdt fjenden på afstand, og ved angreb har byens befolkning søgt ly i fæstningen. Det ændres nu ved at Eskild Andersen befæster byen Trankebar med en mur og kanontårne. Nu er Trankebar en befæstet by, og det er muligt at flytte beboelse, administration og pakhuse uden for det snævre fæstningsområde.

Da Færø den 21 maj 1669 ankrer op på Trankebars red, kan Eskild Andersen som kommandant og eneste overlevende dansker overlevere den danske konges repræsentant en istandsat fæstning og en driftig befæstet by. Hans indsats har bevaret Trankebar på danske hænder.

Eskild Andersen havde en meget vanskelig og krævende post som kommandant. Han fik ingen støtte og vejledning fra Danmark. Til sidst var han eneste danske i Trankebar. Det er under disse forhold at mønterne med bogstaver er blevet til. Det er sansynligt at alle 28 mønter med motiver fra rigsvåbnet stammer fra den tid hvor Eskild Andersen Kongsbakke var kommandant i Trankebar.

Man kan forestille sig, at møntmesteren har henvendt sig til kommandanten for at få instrukser om, hvordan nye mønter skal se ud. Den overbebyrdede kommandant har givet møntmesteren en speciedaler med rigsvåbnet på bagsiden. Speciedaleren har givet motiver til mange mønter. På et tidspunkt slipper motiverne op og møntmesteren henvender sig igen til kommandanten. Så opstår ideen med at genbruge motiverne og tilføje et bogstav sammen med det tidligere brugte motiv. På den måde har den overbebyrdede kommandant fået løst problemet med møntmotiver for en årrække.

Mønterne med provinsvåben fra rigsvåbnet er nogle af de flotteste mønter fra Trankebar. De er også et minde fra den tid hvor Eskild Andersen Kongsbakke, til sidst som eneste danske i Trankebar, holdt gang i kolonien og bevarede den for den danske konge.

Tilbage