Trankebarmønter med Skibsnavne

Af Olav Sejerøe

I de første 50 år Trankebar var dansk, blev der slået blymønter med navnene på de fleste af de skibe som sejlede på Trankebar. Skibene som sejlede fra Trankebar og havde deres navne på mønter, var enten udsendt fra Danmark, købt i Indien eller erobret i kaperkrigen mod Bengalen.

Sammenhængen mellem skibene og mønterne med skibsnavnene er ikke klar. Det var en stor begivenhed i den lille koloni når skibe kom hjemmefra. Mønterne kan have fået skibsnavnene for at markere begivenheden. Det er også blevet foreslået, at mønter med skibsnavne er slået for de pågældende skibes regning.

Her en oversigt med skibene og de tilhørende mønter:

Følgende skib optræder på mønter:

Christianshafn.

Christianshafn var et skib på 180 læster ( ca. 400 t). Det var købt for 10.500 rigsdaler og det var til rejsen udrustet for 56.000 rigsdaler. Christianshafn rejste fra København den 8. oktober 1622. Med på denne rejse var den islandske bøsseskytte Jon Olafsson. Han har i sin bog "Oplevelser som ostindienfarer under Christian IV" givet en af de mest udførlige beskrivelser af forholdene på rejsen til Ostindien og om opholdet i Trankebar.

Christianshafn rejste fra Trankebar den 15 september 1923 og var tilbage i København den 27 maj 1924. Ladningen bestod af 400 tønder peber og en del lærred. Det var en kostbar last.Christianshafn nåede yderligere to gange til Trankebar.

Anden gang sejlede det fra København hurtigt efter hjemkomsten i 1624. Det gjorde tjeneste i Indien i en del år og vendte først hjem fra den anden rejse i 1635. Ladningen i 1635 var købt i Indien for 58.000 rigsdaler. Den bestod af 83.940 pund nelliker, 73.893 pund peber samt en del andre varer. Ladningen blev solgt for 145.000 rigsdaler.

Mønten DANISBORG CHRIS TIANS HAFN stammer fra et af de første to ophold i Trankebar.

foto KM 7.

DAN ISBOR G	CHRIS TIANS HAFN

Tredje gang forlod Christianshafn sammen med skibet Den forgyldte Sol i 1639 København. Ved de Kanariske øer blev skibet beskadiget af en storm og søgte ind til Tenerife. Det blev beslaglagt af spanierne, og først efter lange diplomatiske forhandlinger blev skibet frigivet i 1643. I september 1643 nåede Christiabshafn for tredje gang til Trankebar. Det gjorde nu tjeneste i Indien i en årrække.

Christianshavn var guvernør Willum Leyels hovedskib i kaperkrigen mod Bengalen.Det deltog i erobringen af St. Macael, St. Peder og St Povl, en bengalsk fregatta og mange andre større og mindre skibe. I 1645-46 var Christianshavn på handelstogt til Macassar på Celebes med en last tekstiler.

Da Christianshavn i 1649 kom tilbage til Trankebar fra et togt til Macassar var det så medtaget og råddent, at det blev lagt op. Det oplyses i 1652 at skibet nu var ubrugeligt. Efter Christianshafn ankomst i 1643 kom der ikke flere skibe fra Danmark til Trankebar i de næste 30 år. Fra Christianshavns sidste ophold kendes to mønter:

Foto KM 34 og 51.

Kronet C4	CH CAS 1645	Kronet F3	CH 1650

Perlen.

Perlen var en pinasse på 500 læster. Den blev købt for 21.500 rd. Hertil kom udrustningen af Perlen og Jupiter tilsammen for 110.00 rd. Perlen var det største skib, som kom til Trankebar i Christian den Fjerdes tid. Perlen afsejlede sammen med Jupiter fra København den 27 marts 1623. Med tilbage til Trankebar var guvernør Roland Crappe.

Man nåede Trankebar den 15 marts 1624. Byen var da belejret af Naikens feltherre Calincut med en styrke som opgives til 40.000 mand. Styrken til forsvar af Trankebar var reduceret til kun 30 mand. Forstærkningen kom i sidste øjeblik. Calincut opgav belejringen da de to skibe nåede frem med forstærkninger.

Perlen påbegyndte hjemrejsen fra Trankebar den 24 september 1624. Med på hjemrejsen var Jon Olafson. Han skildrer hjemrejsen i sin bog. Hjemrejsen blev lang og farefuld. Skibet kom ind i en hård storm og mistede mast og ror. Man nåede først havn i Irland i juni 1625. Først den 30 juli 1626 nåede Perlen tilbage til København med ladningen i behold.

Foto KM 8.

DAN NISB ORG		PER LEN

Jupiter.

Jupiter var en jagt. Den var vurderet til 2.300 rd. Den forlod sammen med Perlen København i marts 1623. De to skibes ankomsten til Trankebar i marts 1624 fik Naikens general Calincut til at opgive belejringen af Trankebar.

Mens man ventede på, at der blev samlet en ladning til hjemrejsen blev Jupiter sendt på en handelsmission til Macassar på Celebes. Efter en vellykket tur til Macassar og Bantam strandede og forliste Jupiter i Bengalen. 45 mand druknede, kun 8 mand af besætningen reddede livet og en rig ladning gik tabt. Denne stranding var et hårdt slag for kompagniet, som led under mangel på mandskab og kapital.

Foto KM 9.

DAN NISB ORG		IVP TER

Queda eller Keda.

Keda var et lille fartøj, som Roland Crappe købte i Indien.

Keda eller Kedah eller Queda er i dag en delstat i Malaysia. På Christian den Fjerdes tid var Kedah et lille rige under Siam, og var en af de pladser, hvor de danske handlede. Queda forliste ved Masulipatam, mens det var udlånt til nogle englændere.

foto KM 10.

DAN NISB ORG		KE DA

Fortun.

Fortun var et mindre fartøj, der sammen med orlovsfartøjet Flensborg forlod København den 2. december 1629. Ved kap det gode Håb kom Flensborg i kamp med portugisere. Flensborg brød i brand og sprang i luften.

Fortun nåede Trankebar den 29 september 1631 efter en meget besværlig rejse med tab af størstedelen af besætningen. Fortun gjorde herefter tjeneste i Indien i en årrække. I 1642 flygter den afsatte guvernør Pessart fra Masulipatam i Fortuna. I 1644 nævnes Fortun i forbindelse med præsten Christen Pedersen. Han var fængslet for et ugudeligt levned, vold, voldtægt og mord. Han prøvede at bestikke nogle soldater til at befri sig og flygte med sig på Fortuna. Planen blev røbet og han dømtes til døden ved at sys i en sæk og sænkes i havet. Dommen blev eksekveret samme dag.

Der kendes to mønter med navnet FORTUN på bagsiden. Den første mønt har samme forside som mønterne TRANGEBARI, BEWINTHEBER og T DOC B. Den anden mønt har samme forside som mønten HOPO, et kronet C4. Der er en del år imellem de to mønter. Måske stammer de to mønter ikke fra samme skib.

foto KM 6 og KM 26.

DAN NSBO RG	FOR TUN	kronet C4	FOR TUN

Charitas.

Jagten Charitas forlod København i 1631. Charitas gjorde tjeneste i Indien i en årrække. Charitas var efter Christianshavns hjemrejse i 1634 det eneste større skib Ronald Crappe rådede over. I 1634 foretog Charitas en heldig rejse til Macassar på Celebes. Det kom til Masulipatam, som var centrum for handlen på Coromandelkysten, med en god last nelliker og skildpaddeskjolde. I 1636 og 1637 sendtes Charitas atter til Macassar. Charitas var formodentlig det skib, som forliste ved Petrapoli i 1641.

En del CHARTIAS mønter er præget på andre mønter. Nogle af disse er præget på mønten CHRISTIANSHAFN. CHARITAS mønter er ofte dårligt udført. Bogstaverne er utydelige. Præget er ofte dårligt. Det kunne tyde på at CHARITAS mønterne er lavet i hast og under urolige forhold

foto KM 15.

DAN NISB ORG	CHA RIT AS

St. Anna

St. Anna var en pinasse på 350 læster. Den forlod i 1635 København sammen med St Iacob. St. Anna ankom til Trankebar den 2. september 1636. Siden Christianshavn var sendt til Danmark i 1634, havde der ikke været skibe at sende hjem. I ventetiden havde Roland Crappe fået samlet en stor beholdning nelliker. St. Anna kunne derfor hurtigt få last. Efter kun fire måneders ophold i Trankebar afsejlede den i januar 1637 med en stor last nelliker og ankom til København den 4. november 1637. Ladningen af nelliker var købt i Indien for 76.000 rigsdaler. Den indbragte ved salg i København 200.000 rigsdaler.

Guvernør Roland Crappe forlod Trankebar med St. Anna efter 15 år på posten som kommandant i Trankebar. Ronald Crappe havde været med siden erhvervelsen af Trankebar i 1620. St. Anna var det sidste skib, der kom tilbage til København i Christian den Fjerdes tid.

foto KM 14.

DAN NISB ORG	St. AN NA

St. Iacob.

St. Iacob var et skib på 130 læster. Det forlod København sammen med St Anna i 1635. St. Iacob nåede Trankebar den 3. september 1636, det var en dag senere end St Anna.

St. Iacob brugtes i nogle år til sejlads mellem Masulipatam i Indien og de danske kontorer i Bantam og Macassar i Indonesien. På vej til Indien i 1640 med en rig last fra Macassar blev St. Iacob af modvind og storm drevet op i den Bengalske Bugt. Her søgte skibet ind til Pipely, men guvernøren nægtede det adgang til havnen og det forliste. 16 danske søfolk omkom ved forliset og den rige ladning gik tabt. Senere gjorde man fra dansk side Bengalen ansvarlig for forliset og krævede 25.000 rigsdaler i erstatning for skibet og 150.000 rigsdaler for ladningen. Dette forlis udløste kaperkrigen mod Bengalen.

foto KM 16.

DA NISB ORG	St IACO B

Valdebye.

I 1638 sad den danske guvernør Pessart i Masulipatam. De skibe han havde sendt til Bengalen udeblev. St. Jacob ventede i Indonesien på skib fra Kina. Han købte derfor et fartøj som lige var ankommet fra Ceylon. Pessart købte skibet for 1500 pagoder og det fik navnet Valdeby og det blev brugt i en årrække. I august 1644 sendtes Valdebye sammen med Christianshafn på kapertogt i den bengalske Bugt. Skibet fandtes ikke i 1652. Der kendes to mønter der henviser til skibet Valdebye.

foto KM 18 og KM 42.

DA NISB ORG	VAL DE BYE	kronet C4	WB 1647

"Den forgyldte Sol" = D SOL

"Den forgyldte Sol" var et skib på 180 læster, som var købt for 15.700 rd. Det forlod København i 1639 sammen med Christianshafn. Skibene blev sendt af sted for at undersøge forholdene i Trankebar og eventuelt afsætte guvernør Bernd Pessart. Man skulle undersøge om de rygter, som var nået til København om Pessart misregimente i Trankebar, var sande.

Den forgyldte Sol under Claus Rytters kommando nåede frem til Trankebar i oktober 1640. I Trankebar var alt i uorden og forfald. Guvernøren Pessart sad i gældsfængsel i den store handelsby Masulipatnam. Claus Rytter fandt ingen hjælp i Trankebar, og han gik på handelstogt med Den forgyldte Sol. Han startede også kaperkrigen med Bengalen, som blev gjort ansvarlig for St. Iacobs forlis. I april 1642 tog "Den forgyldte Sol" et stort bengalsk skib. Skibet fik navnet "Den Bengalske Prise". Måske henviser mønten NIS BE til dette bengalske skib.

Det lykkedes Claus Rytter med Den forgyldte Sol at få samlet en returlast. I marts 1643 forlod han Trankebar med Den forgyldte Sol. Hjemrejsen blev lang og besværlig. En tid lang lå skibet ved Madagaskar, så ved Kap. Efter et års rejse landede det den 18. marts 1644 i Brasilien. Langt om længe nåedes Europa. Ved England havarerede Den forgyldte Sol og skib og besætning blev beslaglagt. Mønterne D SOL og NIS BE har samme forside med indskriften DANS BORG, så de to mønter må være samtidige.

foto KM 24 og KM 23.

DANS BORG	D SOL	DANS BORG	NIS BE

"Den Bengalske Prise" = NIS BE?

Da Claus Rytter gik i krig mod Bengalen med Den forgyldte Sol i 1642 kaprede han et stort bengalsk skib. Skibet blev indlemmet i Claus Rytters flåde og blev døbt "Den bengalske Prise". Den bengalske Prise sejlede sammen med Christianshafn og Waldebye i 1643 til Emeldy i riget Colconda. Her grundstødte "Den bengalske Prise" og blev slået sønder.

NIS BE eller NIJ BE er svær at tyde. Den har været tydet som stednavnet Nibe. Mønten NIS BE har samme forside som D SOL og LÆSØ. Overprægninger tyder på at mønten NIS BE er tidligere end D SOL. NIS BE kunne være en skibsmønt. BE i NIS BE stå muligvis for bengalske, og kunne i så fald henvise til skibet "Den bengalske Prise".

HO PO = Posthesten.

Posthesten er navnet på et skib erhvervet i Indien af Roland Crappe i 1628. Posthesten er i brug i en længere årrække i Indien. Mønten HO PO menes at referere til Posthesten. Posthesten blev ophugget i Indien.

Foto KM 27.

Kronet C4	HO PO

St Micael.

St Micael er et skib, som blev erobret i kaperkrigen med Bengalen. Skibet blev erobret Mikkelsdag, 29. september 1644, derfor navnet St. Micael. I 1645 sejlede St Micale til Queda på handelstogt

foto KM 36.

kronet C4	St MICA EL

"St Peder St Poul".

Jagten "St Peder St Poul" var et af de skibe, som blev erobret under kaperkrigen med Bengalen omkring 1645. Det deltog derefter selv i kaperkrigen på dansk side. I 1647 var det på handelstogt til Macassar med en ladning lærred og klæde. Det skulle byttes med nelliker og sandeltræ til salg i Indien. 1648 blev det jaget på grund af portugisere. Det blev bragt flot igen. 1652 var "St Peder St Poul" det eneste skib man havde tilbage i Trankebar.

To mønter henviser til skibet "St Peder St Poul":

foto KM 40 og KM 52.

kronet C4	SPSP 1646 DB	kronet F3	SPP 50