Artiklen, der afslører alle de unikke falske Trankebar blymønter, som for hovedpartens vedkommende findes i Den Kgl. Mønt og Medaillesamling på Nationalmuseet. Falske mønter som fyldte godt i alle kataloger med Trankebarmønter fra 1925 til 1985.

Unikke blymønter fra Trankebar med mistænkeligt udseende

af Olav Sejerøe

Under nogle års ophold i Indien var jeg så heldig at komme i besiddelse af en del Trankebarmønter. Senere er samlingen blevet forøget ved besøg i Indien og køb herhjemme.

Det skete, at jeg i Indien fik tilbudt falske Trankebarmønter - og købte dem (støbte FR (1) nr. 46 og 114). Efterhånden, efter flere år og efter at have haft mange Trankebarmønter gennem hænderne, har jeg fået en vis erfaring i at bedømme om en mønt ser "rigtig" eller "forkert" ud.

Der er i Trankebar indenfor de sidste tyve år skyllet mange mønter frem ved havets nedbrydning af kysten. Der er kommet nye, hidtil ubeskrevne mønter frem. Især har Olav Bonefeld og John C. F. Gray beskrevet en del nye typer. Efterhånden er der endog kommet flere eksemplarer af de nyopdukkede mønter.

Nogle mønter ser man imidlertid aldrig. Det er en del unikke mønter, som for hovedpartens vedkommende findes i Den Kgl. Mønt og Medaillesamling på Nationalmuseet. Det har undret mig, at der aldrig dukkede flere af disse mønter op.

En kritisk gennemgang af Den Kgl. Mønt og Medaillesamlings blymønter fra Trankebar viser at en del af disse unikke blymønter har et mistænkeligt udseende:

H. H. Schou (2) er den første som medtager blymønterne med mistænkeligt udseende. Ved en gennemgang af tavlerne med Trankebar blymønterne i H. H. Schou slår det mig, at en del af de afbildede mønter har et "forkert" udseende. De ser så "forkerte" ud, at jeg ville have været meget betænkelig ved at købe disse mønter, hvis jeg havde faet dem tilbudt i Indien. Det er mønterne Schou nr.: 1, 3, 11, 15, 18, 24, 31, 32, 36, 41, 66, 71, og 72.

Alle disse mønter med forkert udseende er blandt de mønter, som stadig er unikke. Billederne i H. H. Schous værk er lystryk efter gipsafstøbninger, som er taget ret hurtigt efter, at mønterne er kommet til Danmark, så mønterne har allerede dengang haft deres nuværende udseende.

Fig. 1. viser en pæn ægte FR nr. 177. Denne mønt er grundlag for de følgende fire mønter FR nr. 41, 143, 108 og 126.
Fig. 2. FR nr. 41. På forsiden ses den ægte krone ret tydeligt over det graverede C 4. På bagsiden kan perlerne i kronen anes over det mishandlede DOC.  
Fig. 3. FR nr. 143. På forsiden er graveret 16 87. Ellers er forsiden identisk med forsiden på FR nr. 177. Bagsiden er pæn og tydeligt stempelidentisk med FR nr, 177.
Fig. 4. FR nr. 108. Forsiden har en pæn krone over F 3. Kronen er identisk med kronen over DOC på bagsiden af FR nr. 177. Bagsiden med I og C på hver side af et kors er helt igennem graveret.
Fig. 5. FR nr. 126. Den slidte krone over det graverede F3 er identisk med kronen på forsiden af FR nr. 1 77. Bagsidens fisk er graveret.

En gennemgang af købsprotokollen i Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling viser, at alle blymønter med mistænkeligt udseende kom fra den samme kilde. Mønterne er alle købt af en præst i Sydindien, mr. S. C. Abel, i tidsrummet fra 1922 til 1937 i ni lots med købsprotokol numrene: 1545, 1571, 1608, 1670, 1766, 1785, 1801, 1849, og 1875.

Der et meget interessant at læse korrespondancen mellem mr. S. C. Abel og Møntsamlingen, som jeg har fået adgang til. Sælgeren, mr. Abel, skriver hvor sjældne, og derfor værdifulde, mønterne er. Videre skriver han, at de kun findes i Trankebar, og at der snart ikke er flere tilbage i Trankebar.

Køberen takker for mønterne i de tilsendte lots, men beklager at priserne på mønter er faldende i Europa på grund af den økonomiske krise. Desuden har museet de fleste af de tilsendte mønter i forvejen, og derfor set museet sig ikke i stand til at give så meget for mønterne. Korrespondancen minder meget om den korrespondance, jeg selv har med en mønthandler i Indien i disse år. Både købers og sælgers argumenter er stadig de samme.

En vigtig ting i Møntsamlingens breve er, at man efter at have beklaget ikke at kunne give så meget for mønterne, tilføjer at de få nye unikke blystykker er man meget glad for. På grund af disse hidtil ukendte typer ser museet sig trods alt i stand til at give en god pris for det samlede lot. Det samme sker i følgende sendinger. Museet et især glad for nye typer, - og får nye typer og nye årstal i hver sending fra mr. Abel.

En del at de beskrevne blymønter med mistænkeligt udseende står hos Funck-Rasmussen som tilhørende Dr. Wahlstedt i Stockholm. En gennemgang af H. H. Schous staniolaftryksamling i Den Kgl. Mønt- og medaillesamling viser at Dr. Wahlstedt har haft en del unikke blymønter med mistænkeligt udseende, også mønter som ikke er beskrevet.

På forespørgsel har man i Møntsamlingens oplyst at den daværende leder Georg Galster var klar over at mr. Abel havde forbindelse med den svenske samler Axel Wahlstedt. Altså ser det ud til at alle unikke blymønter med mistænkeligt udseende stammer fra samme kilde, fra mr. S. C. Abel.

Unikke mønter graveret på andre mønter

Det er vanskeligt at føre bevis for at en mønt ikke er ægte, især hvis mønten er i dårlig stand. Dette gælder for en del af de mistænkeligt udseende blymønter fra Trankebar.

Fig. 6. viser en ægte FR nr. 178 a. Denne mønt er grundlag for de følgende fire mønter FR nr.: 40, 144, 109,128.
Fig. 7. FR nr. 40. På forsiden er C5 ændret til C4. Rester af den oprindelige krone kan ses. Bagsiden er lidt mishandlet, men ses dog at være identisk med bagsiden af FR nr. 178 a.
Fig. 8. FR nr. 144. Forsiden er pæn, og bortset fra det graverede 16 87 ses den at være identisk med forsiden på FR nr. 178 a. Bagsiden er identisk med bagsiden af FR 178 a.
Fig. 9. FR nr. 109. På forsiden ses en slidt krone over et graveret F3. Kronen stammer fra bagsiden af FR nr. 178 a. Bagsiden med I og C på hver side af et kors er helt igennem graveret.
Fig. 10. FR nr. 128. På forsiden ses en slidt krone, som stammer fra bagsiden af FR nr. 178a, over et graveret F3. På bagsiden en graveret elefant.

Andre af blymønterne med mistænkeligt udseende er så gode og med så meget af den oprindelige mønt bevaret, at man kan se, at de et graverede på kendte og ret almindelige blymønter fra Trankebar. Især har Christian 5. blykas Funck-Rasmussen nr. 173, 175, 177 og 178 været anvendt til fremstilling af nye typer.

For unikke blymønter fra Christian 4. kan man identificere den oprindelige Chr. 5. blymønt på FR nr. 40, 41 og 43. På disse mønter er C. 5. ændret til C. 4. og en ny unik type er fremkommet. Af dette er tilfældet, kan man se ved at sammenligne kroneformen på for- og bagsiden af FR nr. 40 med kroneformen på den almindelige tunge Chr. 5. blykas FR nr. 178 a. Der er identiske mønter, hvor FR nr. 40 er fremkommet ved en gravering, som har ændret C. 5 til C. 4. (se fig. 6 og fig. 7). Der samme er tilfældet med FR nr. 41 og FR nr. 43. Her er den oprindelige mønt også en Chr. 5. blykas, i begge tilfælde en FR nr. 177. Også her er C 5 ændret til C 4. Desuden er der på bagsiden at begge mønter graveret en streg over DOC (se fig. 1 og fig. 2).

Til denne serie af unikke DOC mønter fra Christian 4. hører endnu en, FR nr. 42. Denne mønt har tilhørt Dr. Wahlstedt i Stockholm. Om den skriver sognepræst Villiam Nielsen i "Lidt om Trankebar og Trankebarmønter" på side 39: "Dr. Wahlstedt selv har antydet, at han er tilbøjelig til at anse Schou nr. 23 (FR nr. 42) for en falsk mønt". Villiam Nielsen argumenterer ligeledes selv på siderne 37-40 i sin bog, for at DOC-mønterne FR nr. 40-43 må være fra Christian d. 5.

For selv at undersøge hvor vanskeligt det er at ændre C 5 til C 4, har jeg på en slidt og tæret ,ægte Chr. 5. blykas forsøgt at ændre C 5 til C 4. Til min forbavselse lykkedes der forholdsvis let og i løbet af kort tid at frembringe en ny unik Chr. 4. DOC blykas,.

Unikke blymønter fra Frederik den Tredje

En ting som virker mistænkeligt ved de unikke blymønter fra Trankebar er, at de ofte forekommer i serier, som den nævnte serie fra Christian den Fjerde med DOC på bagsiden. En anden sådan serie af unikke blymønter er de blykas fra Frederik den Tredie, hvor der på bagsiden er et kors imellem bogstavene I og C. Denne serie består at seks unikke mønter: FR nr.: 107, 108, 109, 110, 111 og en i Wahlstedt samling. Mønterne har alle på bagsiden et kors mellem I og C. Både kors, I og C varierer i størrelse, form og placering, og ser på alle mønterne ud til at være graverede. Forsiderne på disse seks mønter er alle med kronet F. 3. Her må det undre, at kroneformen varierer fra mønt til mønt. På FR nr. 108 er der over et graveret F. 3. en pæn ægte krone, som hører til bagsiden at en tung blykas fra Chr. 5. FR nr. 177. (se fig. 1 og fig. 4). På FR nr. 109 er den slidte krone over et kraftigt opgraveret F. 3. identisk med kronen på bagsiden af den almindelige Chr. 5. blykas FR nr. 178 a. (se fig. 6 og fig. 9).

Vægtmæssigt afslører de unikke blymønter fra Frederik den Tredie sig. Den almindelige vægt for F. 3. blymønter ligger omkring 3 g. FR nr. 108 vejer 4,15 g og FR nr. 109 vejer 4,24 g. Det er vægte, der passer med de almindelige tunge Chr. 5. blykas FR nr. 177 og FR nr. 178. Vægte på over 4 g er typiske for de unikke blymønter. Det er vægte, der afviger fra andre F. 3. blymønter, men som passer godt med vægte på Chr. 5. tunge blymønter.

Blandt de mistænkelige blymønter fra F. 3. findes en med en fisk på bagsiden og to er med elefant på bagsiden. FR nr. 126 har en fisk på bagsiden. På forsiden har den, som krone over F 3., en slidt krone fra forsiden af Chr. 5. blykas FR nr 177. Både forsidens F 3. og bagsidens fisk er graverede. Vægten er 4,46 g. (se fig. 5). FR nr. 128 er med en graveret elefant til venstre. På forsiden har den over et graveret F. 3. en meget slidt krone fra bagsiden af en Chr. 5. blykas FR nr. 178 a. Vægten er 4,23 g. (se fig. 10).

Unikke blymønter fra Christian den Femte

På de unikke blymønter fra Chr. 5. er den almindeligste ændring, at der på en almindelig Chr. 5. blymønt er graveret et årstal, eller at et enkelt C 5 er lavet til et dobbelt C 5. På de bedste af mønterne kan dette påvises, idet nogle er i så god stand, at man kan se, at de er stempelidentiske med mere almindelige mønter bortset fra det graverede årstal. Det er tilfældet med FR nr. 143, som er i så god stand, at der kan ses, at den er stempelidentisk med FR nr. 177. årstallet 1687 ser ud til at være graveret. (sammenlign fig. 1 og fig. 3). Det samme gælder FR nr. 144. Den er i knap så god stand, men kan dog identificeres som identisk med FR nr. 178 a, bortset fra der graverede årstal 1687. (sammenlign fig. 6 og fig. 8).

Fig. 11. Ægte FR nr. 178 b, som er grundlag for de følgende to mønter FR nr. 158 og FR nr. 161.
Fig. 12. FR nr. 158. Forsiden har en ægte krone over et graveret dobbelt C5 omgivet af 8 og 9. Bagsiden ses at være identisk med FR nr. 178 b.
Fig. 13. FR nr. 161. Forsiden er dårlig og graveret. Den er oprindelig tydet som dobbelt C5 omgivet af 9 og 0. Bagsiden ses at være identisk med FR nr. 178 b.

En del unikke blymønter fra Chr. 5 har kronet dobbelt C 5 på forsiden. To af disse kan ses på tavle 3. Alle Christian den Femtes blymønter med dobbelt C 5 ser ud til at være graverede. Det er FR nr.: 139, 141, 151, 157, 158, 159, 161, 162 og 165.

Fig. 14. FR nr. 175 (ægte).
Fig. 15. FR nr. 164.

En Christian den Femte blykas har på bagsiden et K under DOC. Det er FR nr. 175. Denne mønt findes med to forskellige bagsider. FR nr. 164 har også et K på bagsiden. Det et en mønt i god kvalitet. Bortset fra det graverede 6 og 91 på forsiden, er den identisk med FR nr. 175. (se fig. 14 og fig. 15). Egne forsøg med nye blyblanketter har vist, at det er muligt at lave åretal på en blanket eller en mønt.

En samlet oversigt over mistænkelige blykas, som ser ud til at være lavet på mere almindelige Chr. 5. tunge blykas er følgende: 

Oprindelig mønt		Mistænkelig unik mønt

Chr. 5.			Chr. 4.		Fr. 3.		Chr. 5

FR nr. 173						FR nr. 141

FR nr. 175						FR nr. 156 og 164

			FR nr. 18?
FR nr. 177		FR nr. 41	FR nr. 108 	FR nr. 143
			FR nr. 43 	FR nr. 126

FR nr. 178 a		FR nr. 40 	FR nr. 109	FR nr. 139 og 144
					FR nr. 128	FR nr. 162?

FR nr. 178 b 						FR nr. 158 og 161

FR nr. 178 er delt i to, 178 a og 178 b, idet den findes med to forskellige bagsider. FR 173, 178 a og 178 b ser ud til at have samme forside.

På de hidtil nævnte unikke blymønter har den oprindelige ægte mønt kunne identificeres. Udover disse mønter er der en lang række unikke blymønter med mistænkeligt udseende, som er så stærkt graverede eller i så dårlig stand, at intet af den oprindelige mønt er tilbage eller kan identificeres. Alle disse mønter har følgende træk fælles:

Disse indicier beviser ikke at alle disse mønter et falske, men jeg mener, at indicierne tilsammen og sammenholdt med de beviseligt falske mønter omtalt i denne artikel sandsynliggør, at alle disse mønter er falske.

Det gælder for Funck-Rasmussen nr.: 1, 2, 3, 4, 8, 15, 16, 17, 18, 20, 27, 28, 29, 30, 32, 33, 34, 40, 41, 42, 43, 59, 61, 62, 66, 67, 68, 70, 76, 80, 94, 101, 102, 103, 107, 108, 109, 110, 111, 126, 128, 130, 137, 138, 139, 140, 141, 143, 144, 151, 152, 155, 156, 157, 158, 159, 161, 162, 164, 165, 166 og 180.

I ovenstående er brugt Funck-Rasmussen numre, fordi Funck-Rasmussen mest detaljeret medtager de unikke blymønter med mistænkeligt udseende.

I kataloger af John C. F. Gray (3) og Uno Barner Jensen (4) er medtaget en del unikke blymønter fra Government Museum i Madras. Disse mønter er beskrevet af Olav Bonefeld i NNUM fra september 1971. En del af disse mønter kunne se ud til at passe ind i serierne af falske unikke blymønter. Jeg har forsøgt at kontakte museet i Madras herom, men har ikke fået svar. En afklaring af dette spørgsmål vil derfor nok kun kunne ske ved et besøg på Government Museum i Madras.

Når blymønterne med mistænkeligt udseende ikke blev afsløret som falske allerede ved ankomsten til Danmark i tyverne og trediverne, kan det skyldes flere ting. Trankebar blymønter var dengang meget sjældne og kendskabet til dem ikke stort. Der dukkede fortsat nye typer op, også ægte. Mønterne fra de forskellige "serier" kom enkeltvis. De var ofte i meget dårlig stand, så de var vanskelige at bedømme.

Først nu efter fremkomst af så mange blymønter fra Trankebar i de senere år vækker det mistanke, at disse mønter fortsat er unikke. Dette sammenholdt med de øvrige indicier forstærkede mistanken. Når jeg vover påstanden, at disse mønter er falske, skyldes det også den støtte og hjælp, som jeg har fået i Trankebarfraktionen under Dansk Numismatisk Forening og hos andre Trankebar samlere. Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling har ligeledes været mig til uvurderlig hjælp i opklaringsarbejdet.

(NNUM 2/1984)

Noter:

Tilbage