Mønter og skibe fra kaperkrigen

af Olav Sejerøe.

Et dansk handelsskib på Bantams red i 1600 tallet. Bantam blev besøgt af mange danske skibe under kaperkrigen. (Tegning i J. P. Cortemyndes dagbog. Det Kgl. Bibliotek)

Danmark havde i en årrække den lille koloni Trankebar i Indien. Et ikke særligt kendt kapitel i Trankebars historie er kaperkrigen mod Bengalen fra 1641 til 1698.

Bengalen var landet omkring den store flod Ganges' delta. I 1641 var det en provins i mogulen Shah Jahans rige. Shah Jahan er kendt, fordi han lod Taj Mahal opføre til minde om sin yndlingshustru.

Bengalen var et stort og rigt land. Det blev styret af en statholder, der i reglen var en af mogulens slægtninge. Det var statholderen, danskerne forhandlede med.

De enkelte byer blev styret af embedsmænd, som kaldtes guvernører. Landet var meget rigt med store handelsmuligheder, men befolkningen var fjendtlig stemt overfor europæere. De danske havde haft en del problemer med handlen i Bengalen. Danmark havde mistet tre skibe ved strandinger i Bengalen: Jupiter i 1625, Nattergalen ca. 1628 og St. Iacob i 1640.

Strandingen i 1640 skyldtes, at det danske skib St. Iacob blev nægtet adgang til havnen i Pipely af guvernøren, da det var i nød i en storm. De danske krævede erstatning for det strandede skib og dets last, og da det blev afslået af bengalerne indledtes krigen.

Claus Rytter indledte kaperkrigen med skibet "Den forgyldte Sol". I april 1641 drev to danske skibe kombineret handel og kaperi i den bengalske bugt. De erobrede et stort skib, der blev taget i brug i handelen.

Guvernør Willum Leyel forlangte 436.500 rigsdaler i erstatning for strandingerne. Bengalerne afviste og han fortsatte og intensiverede fra 1643 kaperkrigen med Christianshavn som hovedskib, men også med jagterne Valdebye og Fortun. Tidligt i 1644 blev bengalernes fregatta erobret. Samme år blev et skib på 180 læster(400 t) erobret. Den lille jagt Valdebye jog ved Zinzely to store bengalske skibe på grund. Desuden tog Leyel et antal mindre skibe, de såkaldte sampaner.

Mikkelsdag, den 29 september 1644, blev et bengalsk skib erobret. Det blev under navnet St. Micael indlemmet i den dansk flåde. I 1645 tilbød Bengalerne 80.000 rupier i erstatning. Tilbudet blev afvist og krigen fortsatte. I 1647 havde guvernør Willum Leyel fem skibe i søen mod Bengalerne: Christianshavn, Fortun, St. Micael, St. Peder St. Povl og Valdebye.

Guvernør Eskild Andersen fortsatte fra 1655 kaperkrigen. Der kom ingen skibe fra Danmark i de mange år, hvor Eskild Andersen var guvernør i Trankebar. I den tid var kaperkrigen en vigtig indtægtskilde for Trankebar.

I 1660-61 tog Eskild Andersen en prise hvis værdi blev anslået til 80.000 pardou. Bengalerne klagede til hollænderne over danskernes overfald. Hollænderne bad Eskild Andersen stoppe. Han svarede: "At han var sin konge skyldig at bekrige Bengalerne mest muligt, og det ville han fortsætte med." I 1662 fortsattes krigen på fuld kraft. Eskild Andersen hvervede engelske matroser og tog flere bengalske skibe.

Der var en del forhandlinger for at få stoppet krigen. Guvernør Sivert Adler forhandlede i 1674 med Bengalen. Først stillede de danske forhandlere krav om en erstatning på 400.000 rd for de tab, der var lidt ved forlisene af de tre skibe: Nattergalen, Jupiter og St.Jacob. Bengalen stillede modkrav for mere end 30 skibe. Man enedes om at kravene ophævede hinanden og danskerne fik ret til toldfri handel i Pipely og Balasore samt til at opføre en ny loge. Der aftaltes fred.

Freden holdt ikke. I 1682 genoptog den nye guvernør Axel Juel krigen mod Bengalen, uden dog at vinde nogen fordele.

Den energiske guvernør Von Kalnien kaprede 1688 adskillige bengalske skibe. Efter 1690 var der ingen fjendtligheder. Man ønskede at genoptage handelen med Bengalen. Der var kommet en ny mogul, Aurangzeb. Han udvidede sit rige mod syd, og man var bange for konsekvenserne af fortsat krig med Bengalen, hvis Aurangzeb skulle erobre Sydindien.

I 1698 blev den danske forhandler Andreas Andreæ sendt til Bengalen, og her sluttede han følgende forlig:

Denne gang fik man en fred, som holdt efter mere end 50 års krig med Bengalen. Der kom nu gang i handel med Bengalen.

Mønter og skibe fra kaperkrigen.

I de første 30 år Trankebar var dansk, blev der slået blymønter med navnene på de fleste af de skibe, som sejlede på Trankebar. I det følgende vises de mønter og omtales de skibe, som havde tilknytning til kaperkrigen mellem Trankebar og Bengalen.

Jupiter.

fig. 1. DAN NISB ORG IVP TER

Jupiter var en jagt. Den forlod sammen med Perlen København i marts 1623. Ved ankomsten til Trankebar i marts 1624 var det de to skibe, der fik Tanjores general Calincut til at opgive belejringen af Trankebar.

Mens man ventede på, at der blev samlet en ladning til hjemrejsen sendtes Jupiter på en handelsmission til Macassar på Celebes. Turen til Macassar var vellykket, men på vejen tilbage til Trankebar strandede og forliste Jupiter i Bengalen. Kun 8 mand af besætningen reddede livet, 45 mand druknede og en rig ladning gik tabt. Denne stranding var et hårdt slag for kompagniet, som led under mangel på mandskab og kapital.

St. Iacob

fig. 2. DA NISB ORG St IACO B

St. Iacob var et skib på 130 læster. Det forlod København sammen med St Anna i 1635. St Iacob nåede Trankebar den 3. september 1636.

St. Iacob brugtes i nogle år til sejlads mellem Masulipatam i Indien og de danske kontorer i Bantam og Macassar i Indonesien. På vej til Indien i 1640 med en rig last fra Macassar, blev St. Iacob af modvind og storm drevet op i den Bengalske Bugt. Her søgte skibet ind til Pipely i Bengalen, men guvernøren nægtede det adgang til havnen og det forliste. 16 danske søfolk omkom ved forliset og den rige ladning gik tabt. Man gjorde fra dansk side bengalerne ansvarlig for forliset og krævede 25.000 rigsdaler i erstatning for skibet og 150.000 rigsdaler for ladningen. Dette forlis udløste kaperkrigen mod Bengalen.

"Den forgyldte Sol" = D SOL

I 1639 forlod "Den forgyldte Sol" sammen med Christianshafn København.

"Den forgyldte Sol" nåede Trankebar i september 1640. Her var alt i forfald, og guvernør Pessart sad i gældsfængsel i Masulipatam.

"Den forgyldte Sol" under Claus Rytter indledte kaperkrigen mod Bengalen. I april 1642 tog "Den forgyldte Sol" et stort bengalsk skib. Skibet fik navnet "Den Bengalske Prise". Måske henviser mønten NIS BE til dette bengalske skib.

Mønterne D SOL og NIS BE har samme forside med indskriften DANS BORG, så de to mønter må være samtidige.

fig. 3. DANS BORG D SOL
fig. 4. DANS BORG NIS BE

"Den Bengalske Prise" = NIS BE

Da Claus Rytter gik i krig mod Bengalen med "Den forgyldte Sol" i 1642 kaprede han et stort bengalsk skib. Skibet blev indlemmet i Claus Rytters flåde og blev døbt "Den bengalske Prise". "Den bengalske Prise" sejlede sammen med Christianshafn og Valdebye i 1643 til Emeldy i riget Colconda. Her grundstødte "Den bengalske Prise" og blev slået til vrag.

Mønten NIS BE eller NIJ BE er svær at tyde. Den har været tydet som stednavnet Nibe. NIS BE kunne være en skibsmønt. BE i NIS BE stå muligvis for bengalske, og kunne i så fald henvise til skibet "Den bengalske Prise".

Christianshafn

Christianshafn var et skib på 180 læster(ca. 400 t). Det rejste fra København den 8. oktober 1622. Det var købt for 10.500 rigsdaler og var til rejsen udrustet for 56.000 rigsdaler.

Christianshafn rejste fra Trankebar den 15 september 1923 og var tilbage i København den 27 maj 1924. Ladningen bestod af 400 tønder peber og en del lærred. Det var en kostbar last.

Christianshafn nåede yderligere to gange til Trankebar. Anden gang sejlede det fra København hurtigt efter hjemkomsten i 1624. Det gjorde tjeneste i Indien i en del år og vendte først hjem fra den anden rejse i 1635.

Mønten DANISBORG CHRIS TIANS HAFN stammer fra et af de to første ophold i Trankebar.

fig. 5. DAN ISBOR G CHRIS TIANS HAFN

I 1639 forlod Christianshafn for tredje gang København sammen med "Den forgyldte Sol". Ved de Kanariske øer blev skibet beskadiget af en storm og søgte ind til Tenerifa. Det blev beslaglagt af spanierne og blev først frigivet i 1643.

I september 1643 nåede Christianshafn til Trankebar for tredje gang. Det gjorde nu tjeneste i Indien i en årrække.

Christianshafn var guvernør Willum Leyels hovedskib i kaperkrigen mod Bengalen. Det deltog i erobringen af St. Micael, St Peder St Povl, en bengalsk fregatta og mange andre større og mindre skibe.

Fra dette sidste ophold kendes to mønter:

fig. 6. kronet C4 CH CAS 1645
fig. 7. kronet F3 CH 1650

Fortun

Fortun var et mindre fartøj, der sammen med orlovsfartøjet Flensborg forlod København den 2. december 1629. Ved kap det gode Håb kom Flensborg i kamp med portugisere. Skibet brød i brand og sprang i luften. Fortun nåede først Trankebar den 29 september 1631 efter en meget besværlig rejse, hvor størstedelen af besætningen døde. Fortun gjorde herefter tjeneste i Indien i en årrække. Det deltog sammen med Christianshafn og andre skibe i kapertogter i den bengalske bugt.

Der kendes to mønter med navnet FORTUN på bagsiden. Den første mønt har samme forside som mønterne TRANGEBARI, BEWINTHEBER og T DOC B. Den anden mønt har samme forside som mønten HOPO, et kronet C4. Der er en del år imellem de to mønter. Måske stammer de to mønter ikke fra samme skib.

fig. 8. DAN NSBO RG FOR TUN
fig. 9. kronet C4 FOR TUN

Valdebye

Valdebye købtes i Indien for 1500 pagoder omkring 1638. Det brugtes i en årrække.

Valdebye var sammen med Fortun og Christianshafn på kapertogt i 1643 og 1644. En del bengalske skibe blev erobret, to af de bedste skibe blev indlemmet i den danske flåde og fik navnene St Micael og "St Peder St Poul". I august 1644 sendtes Valdebye sammen med Christianshafn på kapertogt i den bengalske Bugt og her erobres den bengalske fregatta. Valdebye fandtes ikke i 1652.

Der kendes to mønter der henviser til skibet Valdebye.

fig. 10. DA NISB ORG VAL DE BYE
fig. 11. kronet C4 WB 1647

St Micael

St Micael var et skib, som blev erobret i kaperkrigen med Bengalen. Skibet blev erobret Mikkelsdag, 29. september 1644, derfor fik det navnet St. Micael. Fra 1645 oplyses det, at St Micael var på handelstogt til Queda i Malaja.

fig. 12. kronet C4 St MICA EL

"St Peder St Poul"

Jagten "St Peder St Poul" var et af de skibe, som blev erobret under kaperkrigen med Bengalen omkring 1645. Det deltog derefter selv i kaperkrigen på dansk side.

I 1647 var det på handelstogt til Macassar med en ladning lærred og klæde. Ladningen skulle byttes med nelliker og sandeltræ til salg i Indien 1648 blev det jaget på grund af portugisere. Det blev bragt flot igen. I 1652 var "St Peder St Poul" det eneste skib, man havde tilbage i Trankebar.

To mønter henviser til skibet "St Peder St Poul":

fig. 13. kronet C4 SPSP 1646 DB
fig. 14. kronet F3 SPP 50

Man kan undre sin over, at en lille dansk koloni med få skibe kunne klare sig mod det store rige Bengalens mange skibe. Grunden var de danske skibes overlegenhed i sejldygtighed og ikke mindst deres overlegne kanoner. Der var sjældent tale om kamp. Bengalerne syntes på forhånd at have opgivet modstand mod de danske skibe. De danske myndigheder i Trankebar søgte ved kapringerne at få kompensation for de tab man havde lidt.

(Møntsamleren 1/1996 side 9-14)


Referencer:


Tilbage