Skibsnavne på Trankebarmønter

af Olav Sejerøe

I de første 50 år Trankebar var dansk, blev der slået blymønter med navnene på de fleste af de skibe som sejlede på Trankebar.

Sammenhængen mellem skibene og mønterne med skibsnavnene er ikke klar. Det var en stor begivenhed i den lille koloni når skibe kom hjemmefra. Mønterne kan have fået skibsnavnene for at markere begivenheden. Det er også blevet foreslået, at mønter med skibsnavne er slået for de pågældende skibes regning.

Mønter og skibe i Trankebar 1623-1668

Skibene som sejlede fra Trankebar var enten udsendt fra Danmark, købt i Indien eller erobret i kaperkrigen mod Bengalen.

Skibe som var udsendt fra Danmark med tilhørende mønter:

Forside Bagside Skib Ophold i Trankebar
DANISBORG CHRIS TIANS HAFN Christianshafn 1623 - sep. 1623
DANNISBORG PER LEN Perlen mar. 1624 - sep. 1624
DANNISBORG IVP TER Jupiter mar. 1624 strandet
DANISBORG CHRIS TIANS HAFN Christianshafn 1625 - 1634
DANNSBORG FOR TUN Fortuna sep. 1631 - 1644+
Kronet C4 FOR TUN samme  
DANNISBORG CHA RIT AS Charitas 1632 - 1641
DANNISBORG St. AN NA St. Anna sep. 1636 - jan. 1637
DANISBORG ST IACOB St. Jakob sep. 1636 - 1640
DANS BORG D SOL D.forg.Sol sep. 1640 - mar 1643
Kronet C4 CH CAS 1645 Christianshafn 1643 - 1650
Kronet F3 CH 1650 samme  

Listen omfatter samtlige de skibe som kom til Trankebar fra Danmark i perioden på 20 år fra 1623 til 1643. Herefter sendtes der i 29 år ikke skibe til Indien på grund af de urolige forhold i Danmark. Der er fundet mønter fra alle skibene, med undtagelse af et, Nattergalen. Nattergalen kom til Trankebar i 1624 og forliste 1626 i den Bengalske bugt.

Skibe købt i Indien:

Forside Bagside Skib Ophold i Trankebar
DANNISBORG KE DA Queda eller Keda  
Kronet C4 HO PO Posthesten 1628 - 1635+
DANISBORG VAL DE BYE Valdebye 1638 - 1647+
Kronet C4 W:B 1647 samme  

Desuden købtes andre jagter, sampaner og junker.

Skibe erobret i kaperkrigen mod Bengalen:

Forside Bagside Skib Ophold i Trankebar
DANS BORG NIJ BE Den Bengalske Prise 1642 - 1643
Kronet C4 St MICA EL St Micael 1644
Kronet C4 SPSP 1646 DB St. Peder og St. Povl  
Kronet F3 S.P.P.50 samme  

Udover disse tre skibe, som optræder på mønter, erobredes en del andre skibe i kaperkrigen mod Bengalen:

Andre mønter, hvor vi ikke kan forklare navnet på bagsiden, kunne måske henføres til et af disse skibe. Således mønten kronet C4 med bagsiden BA HUS og mønten kronet C4 med bagsiden PE JT, som er fra 1645.

Følgende skibsnavne optræder på mønter.

Christianshafn

Christianshafn var et skib på 180 læster ( ca. 400 t). Det var købt for 10.500 rigsdaler og var til rejsen udrustet for 56.000 rigsdaler. Christianshafn rejste fra København den 8. oktober 1622. Med på denne rejse var den islandske bøsseskytte Jon Olafsson. Han har i sin bog "Oplevelser som ostindienfarer under Christian IV" givet en af de mest udførlige beskrivelser af forholdene på rejsen til Ostindien og om opholdet i Trankebar. Christianshafn rejste fra Trankebar den 15 september 1923 og var tilbage i københavn den 27 maj 1924. Ladningen bestod af 400 tønder peber og en del lærred. Det var en kostbar last.

Christianshafn nåede yderligere to gange til Trankebar. Anden gang sejlede det fra København hurtigt efter hjemkomsten i 1624. Det gjorde tjeneste i Indien i en del år og vendte først hjem fra den anden rejse i 1635. Ladningen i 1635 var købt i Indien for 58.000 rigsdaler. Den bestod af 83.940 pund nelliker, 73.893 pund peber samt en del andre varer. Den blev solgt for 145.000 rigsdaler.

Mønten DANISBORG CHRIS TIANS HAFN stammer fra et af de første to ophold i Trankebar.

foto 1. DAN ISBOR G CHRIS TIANS HAFN

Tredje gang forlod Christianshafn sammen med skibet Den forgyldte Sol i 1639 København. Ved de Kanariske øer blev skibet beskadiet af en storm og søgte ind til Teneriffa. Det beslaglagdes af spanierne, og først efter lange diplomatiske forhandlinger frigives skibet i 1643. I september 1643 nåede Christiabshafn for tredje gang til Trankebar. Det gjorde nu tjeneste i Indien i en årrække. Christianshavn var guvernør Willum Leyels hovedskib i kaperkrigen mod Bengalen. Det deltog i erobringen af St. Macael, St. Peder og St Povl, en bengalsk fregatta og mange andre større og mindre skibe I 1645-46 var Christianshavn på handelstogt til Macassar på Celebes med en last tekstiler. Da Christianshavn i 1649 kom tilbage til Trankebar fra et togt til Macassar var det så medtaget og råddent, at det blev lagt op. Det oplyses fra 1652 at skibet nu var ubrugeligt.

Efter Christianshafn ankomst i 1643 kommer der ikke skibe fra Danmark til Trankebar i de næste 30 år.

Fra dette sidste ophold kendes to mønter:

foto 2. kronet C4 CH CAS 1645
foto 3. kronet F3 CH 1650

Perlen

Perlen var en pinasse på 500 læster. Den blev købt for 21.500 rd. Hertil kom udrustningen af Perlen og Jupiter tilsammen for 110.00 rd. Perlen var det største skib, som kom til Trankebar i Christian den Fjerdes tid.

foto 4. DAN NISB ORG PER LEN

Perlen afsejlede sammen med Jupiter fra København den 27 marts 1623. Med tilbage til Trankebar var guvernør Roland Crappe. Man nåed Trankebar den 15 marts 1624. Byen var da belejret af Naikens feltherre Calincut med en styrke som opgives til 40.000 mand. Styrken til forsvar af Trankebar var reduceret til 30 mand. Forstærkningen kom i sidste øjeblik. Calincut opgav belejringen da de to skibe nåede frem med forstærkning. Perlen påbegyndte hjemrejsen fra Trankebar den 24 september 1624. Med på hjemrejsen var Jon Olafson. Han skildrer hjemrejsen i sin bog. Hjemrejsen blev lang og farefuld. Skibet kom ind i en hård storm og mistede mast og ror. Man nåede først havn i Irland i juni 1625. Først den 30 juli 1626 nåede Perlen tilbage til København med ladningen i behold.

Jupiter

Jupiter var en jagt. Den var vurderet til 2.300 rd. Den forlod sammen med Perlen København i marts 1623. Ved ankomsten til Trankebar i marts 1624 var det Jupiter sammen med Perlen der fik naikens general Calincut til at opgive belejringen af Trankebar. Mens man ventede på, at der blev samlet en ladning til hjemrejsen sendtes Jupiter på en handelsmission til Macassar på Celebes.

foto 5. DAN NISB ORG IVP TER

Efter en vellykket tur til Macassar og Bantam strandede og forliste Jupiter i Bengalen. 45 mand druknede, kun 8 mand af besætningen reddede livet og en rig ladning gik tabt. Denne stranding var et hårdt slag for kompagniet, som led under mangel på mandskab og kapital.

Queda eller Keda

Keda var et lille fartøj, som Roland Crappe købte i Indien.

foto 6. DAN NISB ORG KE DA

Keda eller Kedah eller Queda er i dag en delstat i Malaysia. På Christian den Fjerdes tid var Kedah et lille rige under Siam, og var en af de pladser, hvor de danske handlede. Queda forliste ved Masulipatam, mens det var udlånt til nogle englændere.

Fortun

Fortun var et mindre fartøj, der sammen med orlovsfartøjet Flensborg forlod København den 2. december 1629. Ved kap det gode Håb kom Flensborg i kamp med portugisere. Flensborg brød i brand og sprang i luften. Fortun nåede Trankebar den 29 september 1631 efter en meget besværlig rejse med tab af størstedelen af besætningen. Fortun gjorde herefter tjeneste i Indien i en årrække.

I 1642 flygter den afsatte guvernør Pessart fra Masulipatam i Fortuna.

foto 7. DAN NSBO RG FOR TUN
foto 8. kronet C4 FOR TUN

I 1644 nævnes Fortun i forbindelse med præsten Christen Pedersen. Han var fængslet for et ugudeligt levned, vold, voldtægt og mord. Han prøvede at bestikke nogle soldater til at befri sig og flygte med sig på Fortuna. Planen blev røbet og han dømtes til døden ved at sys i en sæk og sænkes i havet. Dommen blev eksekveret samme dag.

Der kendes to mønter med navnet FORTUN på bagsiden. Den første mønt har samme forside som mønterne TRANGEBARI, BEWINTHEBER og T DOC B. Den anden mønt har samme forside som mønten HOPO, et kronet C4. Der er en del år imellem de to mønter. Måske stammer de to mønter ikke fra samme skib.

Charitas

Jagten Charitas forlod København i 1631. Charitas gjorde tjeneste i Indien i en årrække. Charitas var efter Christianshafns hjemrejse i 1634 det eneste større skib Ronald Crappe rådede over.

foto 9. CHA RIT AS DA NISB ORG

I 1634 foretog Charitas en heldig rejse til Macassar på Celebes. Det kom til Masulipatam, som var centrum for handlen på Coromandelkysten, med en god last nelliker og skildpaddeskjolde. I 1636 og 1637 sendtes Charitas atter til Macassar. Charitas var formodentlig det skib, som forliste ved Petrapoli i 1641. En del CHARTIAS mønter er præget på andre mønter. Nogle af disse er præget på mønten CHRISTIANSHAFN. CHARITAS mønter er ofte dårligt udført. Bogstaverne er utydelige. Præget er ofte dårligt. Det kunne tyde på at CHARITAS mønterne er lavet i hast og under urolige forhold

St. Anna

St. Anna var en pinasse på 350 læster. Den forlod i 1635 København sammen med St Iacob. St. Anna ankom til Trankebar den 2. september 1636.

foto 10. ST. AN NA

Siden Christianshafn var sendt til Danmark i 1634, havde der ikke været skibe at sende hjem. I ventetiden havde Roland Crappe fået samlet en stor beholdning nelliker. St. Anna kunne derfor hurtigt få last. Efter kun fire måneders ophold i Trankebar afsejlede den i januar 1637 med en stor last nelliker og ankom til København den 4. november 1637. Ladningen af nelliker var købt i Indien for 76.000 rigsdaler. Den indbragte ved salg i København 200.000 rigsdaler. Guvernør Roland Crappe forlod Trankebar med St. Anna efter 15 år på posten som kommandant i Trankebar. Ronald Crappe havde været med siden erhvervelsen af Trankebar i 1620. St. Anna var det sidste skib, der kom tilbage til København i Christian den Fjerdes tid.

St. Iacob

St. Iacob var et skib på 130 læster. Det forlod København sammen med St Anna i 1635. St Iacob nåede Trankebar den 3. september 1636, det var en dag senere end St Anna.

foto 11. DA NISB ORG St IACO B

St. Iacob brugtes i nogle år til sejlads mellem Masulipatam i Indien og de danske kontorer i Bantam og Macassar i Indonesien. På vej til Indien i 1640 med en rig last fra Macassar blev St. Iacob af modvind og storm drevet op i den Bengalske Bugt. Her søgte skibet ind til Pipely, men guvernøren nægtede det adgang til havnen og det forliste. 16 danske søfolk omkom ved forliset og den rige ladning gik tabt. Senere gjorde man fra dansk side Bengalen ansvarlig for forliset og krævede 25.000 rigsdaler i erstatning for skibet og 150.000 rigsdaler for ladningen. Dette forlis udløste kaperkrigen mod Bengalen.

"Den forgyldte Sol" = D SOL

"Den forgyldte Sol" var et skib på 180 læster, som var købt for 15.700 rd. Det forlod København i 1639 sammen med Christianshafn. Skibene sendtes afsted for at undersøge forholdene i Trankebar og eventuelt afsætte guvernør Bernd Pessart. Rygterne om Pessart misregime i Trankebar var nået til København. Den forgyldte Sol under Claus Rytters kommando nåede frem til Trankebar i oktober 1640. I Trankebar var alt i uorden og forfald. Guvernøren Pessart sad i gældsfængsel i den store handelsby Masulipatnam. Claus Rytter fandt ingen hjælp i Trankebar, og han gik på handelstogt med Den forgyldte Sol. Han startede også kaperkrigen med Bengalen, som blev gjort ansvarlig for St. Iacobs forlis.

I april 1642 tog "Den forgyldte Sol" et stort bengalsk skib. Skibet fik navnet "Den Bengalske Prise". Måske henviser mønten NIS BE til dette bengalske skib.

foto 12. DANS BORG D SOL

Det lykkedes Claus Rytter med Den forgyldte Sol at få samlet en returlast. I marts 1643 forlod han Trankebar med Den forgyldte Sol. Hjemrejsen blev lang og besværlig. En tid lang lå skibet ved Madagaskar, så ved Kap. Efter et års rejse landede det den 18. marts 1644 i Brasilien. Langt om længe nåedes Europa. Ved England havarerede Den forgyldte Sol og skib og besætning blev beslaglagt.

Mønterne D SOL og NIS BE har samme forside med indskriften DANS BORG, så de to mønter må være samtidige.

"Den Bengalske Prise" = NIS BE

Da Claus Rytter gik i krig mod Bengalen med Den forgyldte Sol i 1642 kaprede han et stort bengalsk skib. Skibet blev indlemmet i Claus Rytters flåde og blev døbt "Den bengalske Prise".

foto 13. DANS BORG NIS BE

Den bengalske Prise sejlede sammen med Christianshafn og Waldebye i 1643 til Emeldy i riget Colconda. Her grundstødte "Den bengalske Prise" og blev slået sønder.

NIS BE eller NIJ BE er svær at tyde. Den har været tydet som stednavnet Nibe. Mønten NIS BE har samme forside som D SOL og LĘSŲ. Overprægninger tyder på at mønten NIS BE er tidligere end D SOL. NIS BE kunne være en skibsmønt. BE i NIS BE stå muligvis for bengalske, og kunne i så fald henvise til skibet "Den bengalske Prise".

Valdebye

I 1638 sad den danske guvernør Pessart i Masulipatam. De skibe han havde sendt til Bengalen udeblev. St. Iacob ventede i Indonesien på skib fra Kina. Han købte derfor et fartøj som lige var ankommet fra Ceylon. Pessart købte skibet for 1500 pagoder og det fik navnet Valdebye og det blev brugt i en årrække.

foto 14. DA NISB ORG VAL DE BYE
foto 15. kronet C4 WB 1647

I august 1644 sendtes Valdebye sammen med Christianshafn på kapertogt i den bengalske Bugt Skibet fandtes ikke i 1652.

Der kendes to mønter der henviser til skibet Valdebye.

HO PO = Posthesten

Posthesten er navnet på et skib erhvervet i Indien af Roland Crappe i 1628. Posthesten er i brug i en længere årrække i Indien. Mønten HO PO menes at referere til Posthesten. Posthesten ophugges i Indien.

St Micael

St Micael er et skib, som blev erobret i kaperkrigen med Bengalen. Skibet blev erobret Mikkelsdag, 29. september 1644, derfor navnet St. Micael.

foto. 16. kronet C4 St MICA EL

I 1645 sejlede St Micael til Queda på handelstogt

St Peder St Poul

Jagten "St Peder St Poul" var et af de skibe, som blev erobret under kaperkrigen med Bengalen omkring 1645. Det deltog derefter selv i kaperkrigen på dansk side.

foto 17. kronet C4 SPSP 1646 DB
foto 18. kronet F3 SPP 50

I 1647 var det på handelstogt til Macassar med en ladning lærred og klæde. Det skulle byttes med nelliker og sandeltræ til salg i Indien 1648 blev det jaget på grund af portugisere. Det blev bragt flot igen. I 1652 var "St Peder St Poul" det eneste skib man havde tilbage i Trankebar

To mønter henviser til skibet "St Peder St Poul".

Skibene hvis navne findes på mønter er udsendte kompaniskibe og kronens skibe, skibe købt i Indien og endelig skibe erobret under kaperkrigen mod Bengalen.

Udsendte skibe:

Navn afrejse København ophold i Indien hjemkomst København
Elefanten nov. 1618 apr. 1622
David nov. 1618 apr. 1622
Kjøbenhavn nov. 1618 aug. 1622
Christian aug. 1618 strandet ved Ceylon
Øresund aug. 1618 ødelagt af portugisere v. Karikal
Vandhunden apr. 1622 gjorde tjeneste i Indien
Christianshafn okt. 1622 ? - sep. 1623 maj 1624
Perlen mar. 1623 mar. 1624 - sep. 1624 jul.1626
Jupiter mar. 1623 mar. 1624 strandet i Bengalen
Christianshafn 1624 1625 - 1634 1635
Nattergalen 1624 forlist i den Bengalske Bugt
Flensborg dec. 1629 forlist ved Kap i kamp mod port.
Fortuna dec. 1629 sep. 1631 tjeneste i Indien
Charitas 1631 forlist 1641 ved Petapoli
St. Anna 1635 sep. 1636 - jan. 1637 nov 1637
St. Jakob 1635 sep. 1636 forlist 1640 i Beng.
Den forg. Sol 1639 sep. 1640 - mar 1643. Beslaglagt
Christianshafn 1639 sep. 1643 tjeneste i Indien

Herefter sendtes der i 29 år ikke skibe til Indien på grund af de urolige forhold i Danmark.

Færø okt. 1668/maj 1669/sep. 1670; Havhesten 1669; Mageløs 1670; Christianshafn 1670; Fortuna 1671; Mageløs 2. rejse 1672; Oldenburg 1672; Håbet 1673; Mageløs 1674;

Storhedstid 1687 -1704. 28 skibe (måske 30) udsendtes i 17 år, Et skib "Prinsesse Louise" forliste 1698 ved Indiens sydkyst, alle øvrige nåede frem. To skibe strandede på hjemfarten, "Den flyvende Ulv" ved England i 1691 og "Christianus Quintus" ved Bengalens kyst i 1702. En del af skibene blev i Indien.

Skibe købt i Indien:

Skibe erobret i kaperkrigen mod Bengalen:

Udover disse tre skibe, som optræder på mønter, erobredes en del andre skibe i kaperkrigen mod bengalen

(1996)


Tilbage